Om mig

Jeg hedder Søren Schelling (f. 1977) og er sanger, operaformidler og forfatter, cand.mag. i litteratur, sprog, retorik og formidling fra Aarhus Universitet og har desuden studeret klassisk sang ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Jeg bor i Odder med min kone og to børn, og udover et aktivt virke som sanger, hvor repertoiret spænder over såvel Lied-genren som opera til det mere underholdningsprægede, holder jeg en række foredrag, koncertforedrag og operakurser på freelance-basis.

I 2013 begyndte jeg så småt at lege med operafortællinger I 2016 begyndte jeg at samarbejde med billedkunstneren og illustratoren Anne Marie Johansen. Det er foreløbig blevet til FUGLEFÆNGEREN – en fri fortælling efter Mozarts opera Tryllefløjten – og BILLEDER FRA ET BOHEMELIV over Puccinis La bohème. I sommeren 2020 kommer den tredje i rækken, CARMENCITA over Bizets Carmen.

Læs mere om hvad jeg ellers går og laver på:

www.sorenschelling.dk