Billeder fra et bohemeliv

Det er de store følelser, der er i spil i Puccinis mesterlige drama La bohème. Sjældent er de sat mere gribende i musik end her, hvor livets barske alvor konfronterer de sorgløse kunstnertyper i loftskammeret i Paris. Og sjældent kan man som tilhører være mere sikker på at få brug for sine medbragte papirlommetørklæder.

BILLEDER FRA ET BOHEMELIV fortæller historien gennem maleren Marcels erindring og fra et levet livs afstand. Gensynet med en række af hans gamle malerier vækker pludselig stemninger og erindringer til live om begivenheder, han ikke har tænkt på i årevis, og som han måske helst har villet glemme.

Fundamentale spørgsmål trænger sig på hos den aldrende maler, spørgsmål om ting, man måske burde have gjort, mens tid var, og om, hvad der egentlig er vigtigt her i livet.

BILLEDER FRA ET BOHEMELIV ledsages af en række stemningsfyldte illustrationer skabt af den anerkendte billedkunstner og illustrator Anne Marie Johansen.

Illustration: Anne Marie Johansen

I skyggen af La bohème

Puccini stiftede første gang bekendtskab med stoffet til sin opera, flere år inden han begyndte at arbejde på den.

Det var hans komponistkollega Ruggero Leoncavallo, der begejstret opfordrede ham til at skrive operaen over Henri Murgers roman Scener fra et bohemeliv. Men da Puccini ikke viste synderlig interesse, begyndte Leoncavallo selv at skrive den.

Nogle år senere mødtes de to komponister igen, og denne gang var det Puccini, der var begejstret: Han fortalte, at han arbejde på en opera over Henri Murges roman Scener fra et bohemeliv og havde sandsynligvis glemt alt om sin kollegas opfordring. Leoncavallo blev rasende og beskyldte offentligt Puccini for at stjæle hans idé.

Leoncavallos La bohème havde premiere godt et år efter Puccinis, men til trods for dens mange musikalske kvaliteter, har den aldrig formået at rokke bare det mindste ved Puccinis førerposition.

Giacomo Puccini (1858-1924)

Det siger publikum

“En fin kulturel oplevelse (…) håber på et gensyn.”

“Fortællingen kan varmt anbefales.”

“Publikum var bevægede og nød både Sørens fortælling og
Anne Marie Johansens fine billeder”

“Historien, musikken og illustrationerne (…) gik op i en højere enhed”


Information

BILLEDER FRA ET BOHEMELIV fortælles live med musik fra Puccinis La bohème og de originale illustrationer projekteret op som baggrund.

Fortæller: Søren Schelling
Illustrator: Anne Marie Johansen
Musik: Giacomo Puccini
Idé og produktion: Søren Schelling

Varighed: ca. 65 minutter (fortælles uden pause).

Hent info-blad om BILLEDER FRA ET BOHEMELIV til print (pdf)


Optakt

Gør lidt mere ud af dit arrangement med en halv times optakt til OPERAFORTÆLLINGEN – et festligt og uformelt koncertforedrag med live operasang, der sikrer, at publikum får en berigende oplevelse fra start til slut.

Book en operafortælling


SE OGSÅ:

BILLEDER FRA ET BOHEMELIV – en musikalsk læseoplevelse

Operafortællingen findes også i en smuk, indbundet bogversion med Anne Marie Johansens illustrationer. Læs mere